Hæder og Ære
1. - 5. Juli 2025
Verden udenfor Albion
Albion er en del af en mytisk spilverden, der er meget anderledes end vores egen, men den tager udgangspunkt i virkelige myter, der tager udgangspunkt i en egentlig virkelighed. Set udefra er Albion en del af de britiske øer, der ligger i Nordsøen, ud for det europæiske fastland.
Det er naturligvis muligt at rejse væk fra Albion, for eksempel foregår mange af de oprindelige myter også i det der i dag er Frankrig. I vores spilverden foregår det hele dog i det som man i dag ville kalde England og Wales.
Flere af jer har direkte og indirekte efterspurgt viden om, hvad der sker udenfor albion, og hvordan det kan inddrages i fortællingerne, det forsøger vi at svare på her, ved kort at opridse hvor man kan rejse til, hvis man forlader Albions kyster. I skal endelig bygge videre på informationen her, hvis jeres rolle har været på rejse, men da vi regner med at det gælder for relativt få roller, er vi ikke meget detaljerede.
Vigtigst er det dog at sige, at rejser udenfor Albion altid har karakter af noget ukendt, spændende og farligt, og jo længere væk du rejser, jo mere spirituel og mytisk bliver din rejse.
Caledonien og Eiru
Caledonien er landende nord for Albion, på den anden side af kejserens gamle mur. Her hersker hedninge og barbare, der hverken frygter gud eller konge. Albion plages jævnligt af angreb fra disse folk. Det samme gælder indbyggerne på øen Eiru der ligger en kort sejlads vest for Albion.
Rejser til Caledonien og Eiru er farlige, men ikke ukendte, og mange har deltaget i kampene mod hedningene.
Fastlandet
Mød syd og øst ligger det europæiske fastland. Her hersker forskellige konger og endda kejsere. Folket er kristent, men taler et sært sprog, så det er bedst at have en tolk med, eller at tale Latin med dem, der kan det (typisk gejstlige og adelsfolk). Rejser til det europæiske fastland er mindre kendte, men det kan være et sted at finde allierede eller tage i landflygtighed, hvis det skulle være nødvendigt. Krige med kongerigerne og kejserdømmerne på den anden side af havet er ukendte for Albions folk, men det hænder at hedninge fra øst ankommer på Albions kyster, nogle gange med handelsvare, andre gange med sværd og økser.
Rom og Konstantinopel
Rom er kendt blandt Albions adelige og gejstlige som byen hvor Sankt Peter grundlagde kirken og hvorfra paven regerer. Pavesædet yder ikke nogen indflydelse af betydning på Avalon, men gejstlige og gudfrygtige mennesker kan tænkes at drage på pilgrimsfærd til Rom for at bede ved Sankt Peters grav eller for at besøge de vatikanske biblioteker.
Det er de færreste fra Albion, der rejser så langt væk som Konstantinopel. Herfra regerer kejseren over det forfaldne østromerske imperium. Konstantinopel er en imponerende handelsstad og kejserby, ulig noget som Albions adelige har set før, og virker næsten overnaturlig i sin størrelse, variation og kakofoniske kaos.
Det Hellige Land
Alle gode kristne ved, at Jesus af Nazareth endte sine dage på Golgathabjerget uden for Jerusalem, og tempelbyen har siden de tidligste tider været et mål for kristne pilgrimme. En pilgrimsfærd til det hellige land er en mangeårig rejse, som ikke alle vender hjem fra, og vil altid være en spirituel oplevelse der mærkbart ændrer en rolle. Korstog til Jerusalem er endnu ukendte, og ikke en del af Hæder og Ære.
Avalon
Længst fra Albion, og alligevel tættest på, er den sagnomspundne ø Avalon. Det siges at den gamle magi, der engang bredte sig over Albion, udsprang fra dette mytiske sted. Det siges også, at kong Arthur blev bragt hertil, for at få lægget sine sår og en dag vende tilbage til Albion – om man tror på den fortælling er et spørgsmål som mange af Albions indbyggere stiller sig selv.
Folk, der lægger fra kyst for at finde Avalon, bliver sjældent set igen, og ingen rolle til Hæder og Ære har besøgt Avalon. At forsøge at rejse dertil anses af langt de fleste som en dødsdom.