Hæder og Ære

1. - 5. Juli 2025​

For første gang i mands minde, mødes Camelots gamle slægter til fest og gilde. Vil gamle slægtsfejder bryde ud i lys lue, eller kan tilgivelsen sejre?

Scenariet

Hæder og ære er et scenarie om feudale slægters bitre stridigheder og vejen til tilgivelse. Som spiller vil du være en del af en af Albions adelsslægter, og blive hvirvlet ind i gamle og nye stridigheder, når fjender og flammer mødes – måske for sidste gang.

Hæder og Ære er et rollespil i Nordic Larp traditionen, hvor drama og fælles fortællinger er i højsædet. Det har en høj grad af transparens, så du har muligheden for at planlægge din rolles historie, sammen med dine medspillere. Det vil vi gerne kombinere med det klassiske sommerscenarie, hvor der også er plads til madlavning, sange om bålet og hygge på kroen.

Praktisk

  • Dato: 1. – 5. Juli 2025
  • Sted: Albertslund Vikingelandsby
  • Pris: 550 kr
  • Aldersgrænse: 16+
  • Tilmelding: tilmeldingen er lukket – mere info her
  • Mad: Laves selv over bål
  • Overnatning: I telte
  • Kontakt: Haederogaere@gmail.com

Spilverden

Hæder og Ære foregår i en mytisk fortolkning af Englands middelalder, kaldet Albion. Verdenen bygger på fortællingerne om Kong Arthur og hans riddere, men med en dyster og brutal undertone, inspireret af Game of Thrones.

For lidt over 100 år siden døde Kong Arthur i en blodig krig mod ærkeforræderen Mordred, og Albion regeres i dag af 14 storæter, der sidenhen har ligget i bitter strid, og nu står på randen af en borgerkrig der vil fortære Albion for evigt.

I Arthurs tid var storæterne bundet af eder og troskab til kongen og til hinanden, men tidens ubønhørlige tand har nedbrudt de løfter, og erstattet dem med grådighed og magtbegær. 

Hvor ære engang var noget man havde, er det nu noget, som man hungrer efter at få, og hvad der før bandt Albion sammen, truer nu med at splitte riget for evigt.

Storæterne

Albions storæter nedstammer fra hver af de 14 riddere der sad ved Arthurs runde bord. I lidt mere end 100 år har de regeret Albion i kongens fravær, men det stærke broderskab der bandt Arthurs følge, er et minde blot. Et århundredes slægtsfejder og æreskrænkelser har gjort storæterne til bitre rivaler, og forvandlet loyalitet og kærlighed til mistro og foragt. 

Der har allerede været voldsomme sammenstød mellem flere slægter, og rygter svirre om nederdrægtige konspirationer og højforræderi. Krigen er på vej, og ingen er naive nok til ikke at gøre deres forberedelser. 

Sagn og Myter

Hæder og Ære udspiller sig i en low-fantasy verden hvor de fantastiske sagn om Kong Arthurs riddere er virkelighed, og hvor overnaturlige hændelser er en accepteret del af verdensforståelsen hos både høj og lav, selvom de er en absolut sjældenhed, og ofte hører fortiden til. 

Vores mål er at skabe en spilverden hvor vi kan lege med de gamle fortællinger, og sætte dem sammen på nye og spændende måder, inspireret af moderne fortolkninger og vores egne idéer. 

Krig og Fred

Hæder og Ære udspiller sig ved et stort opsat bryllup mellem to af Albions storæter. Brylluppet er ikke kun en pagt mellem to adelsfolk, men også et et vigtigt træk i spillet om herredømmet over Albion. Netop dette bryllup er noget helt særligt, for alt tyder på at samtlige storæter vil være repræsenteret ved festlighederne, der også markeres med en stor turnering. 

Fejringen er en oplagt mulighed for at stille sine fortrinneligheder til skue og knytte bånd mellem slægterne, men under overfladen lurer storæternes evige magtspil, der truer med at splitte Albion ad for evigt.

Vil kærligheden sejre, og storæterne forbrødres, eller vil dette bryllup være sidste gang storæterne mødes som venner?

Hvem står bag?

Hæder og Ære arrangeres af Paul Sinding og Anna Voss Jacobsen i samarbejde med Rollespilsfabrikken.

Scenariet arrangeres udelukkende af frivillige kræfter, drevet af hjerteblod og awesomeness.

Kontakt os på mail (haederogaere@gmail.com) eller via interessegruppen på facebook.