Hæder og Ære
1. - 5. Juli 2025
Rolleskrivning
Til hæder og ære er i selv med til at skrive jeres roller, både fordi det er umuligt for to arrangører at skrive 180 diverse og engagerende roller, og fordi vi tror på at der blandt jer deltagere er en helt masse fantastiske idéer, som kan bidrage til at gøre Hæder og Ære til et helt fantastisk og unikt scenarie.
Helt konkret vil i som storæt skulle udfylde et spørgeskema, der handler om holdet som helhed, hvorefter hver deltager skal udfylde et skema om deres egen rolle. Link til skemaerne er i bunden af denne side – men læs lige resten af teksten inden i tjekker dem ud.
Når I besvarer spørgeskemaerne, skal I tage jer god tid og tænke jeres svar grundigt igennem. De roller, I får tilbage, bliver kun så gode som det arbejde, I selv lægger i processen. Vi står naturligvis klar til at hjælpe, støtte og guide jer, så tøv ikke med at række ud, hvis opgaven virker uoverskuelig.
Når vi har modtaget jeres besvarelser af spørgeskemaerne, går vi i gang med at skrive de færdige roller og skabe eksterne relationer til de andre storæter. Hvis der er noget af det, I har indsendt, som vi har brug for at få uddybet, vil vi kontakte jer, så vi forhåbentlig i fællesskab kan skabe præcis den rolle, I ønsker at spille. Rollerne forventes at være færdigskrevet og udsendt til jer i starten af maj 2025.
Vi håber at I vil lege med, og vi glæder os helt vildt til at høre om alle de fortællinger, der skal være med til at gøre fortællingen om Albion til virkelighed.
Deadlines
De to spørgeskemaer har forskellige deadlines.
- Skemaet for storæterne har frist den 2. Februar
- Skemaet for roller har frist den 10. Marts
Vi er afhængige af at i udfylder skemaerne til tiden, for at vores interne process kan fungere. Derfor beder vi jer om at overholde deadlines, og kontakte os på vores mail i god tid, hvis det ikke er muligt at overholde dem.
Vigtige pointer
Det er ikke nemt at skrive roller, især ikke når man har 180 medforfattere. Derfor har vi samlet et par pointer, som vi gerne vil have at I skriver bag øret og følger, når I skriver jeres roller.
I skaber Hæder og Ære
En del af præmissen for deltagelse i Hæder og Ære er, at i som spillere og hold, er med til at skabe scenariet. Derfor er det vigtigt at i læser vores spørgsmål grundigt, og at i svarer fyldestgørende på dem. Det er på baggrund af jeres input, at scenariet får liv, og det bliver kun så godt, som jeres samlede input. Vi kan ikke skrive 182 (and counting) roller, det er jeres opgave. Vores opgaver er at kvalitetssikre det materiale som i sender ind, og sikre at alle 14 storæter og 180+ roller passer sammen og med visionen for scenariet.
Orienter jer i materialet
Det er en god idé at holdets medlemmer i god tid orienterer sig i materialet på denne side, og i spørgeskemaet, så alle har en idé om hvor meget arbejde der ligger i rolleskrivningen. Vi er nemlig ret ambitiøse på jeres vegne – det er fordi vi syntes i er for vilde!
Tag definitionsmagten!
Som arrangører har vi lagt en ramme for scenariet, og designet en spilverden der giver plads til at I kan sætte jeres præg på scenariet. Det er meningen at i selv skal fylde hullerne ud, men det kræver at I griber definitionsmagten, og tør at dele jeres idéer, og fortælle videre på vores oplæg.
Vær konkrete
Prøv at omsætte jeres ønsker til konkrete “elementer” af scenariet, som giver mulighed for at opfylde de ønsker.
- I stedet for at skrive “vi har et par spillere som syntes turneringer er fede” så skriv det direkte ind i deres roller, at de går op i turneringer, og brug det til at definere rollen.
- I stedet for at sige “det kunne være fedt hvis vi havde en positiv relation til hus Kay” så skriv “Huset Parcival har siden Kong Arthurs tid haft et nært venskab med huset Kay, for begge storæter ser vigtigheden i et samlet Albion…”
- Skriv ting som “Hus Lancelots stridigheder med hus Agravain har ført til flere konfrontationer langs deres grænser…” i stedet for “vi har talt med dem der spiller Agravain om, at der er optræk til krig langs vores grænser”
Canon, sammenhæng og intern konsistens
Når I tager definitionsmagten og er konkrete i jeres ønsker, så vil der være en risiko for at jeres idéer logisk strider imod andres, eller ikke passer med vores vision for scenariet, og det er helt okay. Det er her vi som arrangører kommer ind i billedet, vi læser nemlig med på jeres input, og sørger for at strømline det hele så godt vi kan. I hjælper os bedst ved at være konkrete og tage definitionsmagten, for det er meget nemmere at skrive lidt om, så tingene passer, end at finde på en masse nyt materiale.
Albion i flammer
Albion er på randen af en storkonflikt, og det er storæternes skyld. Det er på grund af deres hungren efter magt, rigdom og anseelse, at Albions problemer står uløste hen, og ingen er uden skyld. Husk derfor at skrive både store og små konflikter ind i jeres oplæg, så Hæder og Ære ikke bliver en dans på roser, men reflekterer scenariets vision om et rige med dybe ar, der står på randen af en borgerkrig.
Storæter
Skemaet om jeres storæt skal i udfylde sammen med resten af jeres hold. Her skal i skrive det overordnede udkast til jeres roller, om jeres storæts interne stridigheder, og om dens relation til andre storæter.
Roller
Skemaet om jeres roller skal i udfylde på individuel basis (i må selvfølgelig godt hjælpe hinanden). Her skrive i dybere om jeres egen rolle og skaber relationer både indenfor jeres storæt, og udenfor.