Hæder og Ære
1. - 5. Juli 2025
11 ting fra en fælles fortid
Albion er et gammelt land og har en lang historie fyldt med blodige opgør og mystiske hændelser. Vi har udvalgt 11 begivenheder, der har fundet sted indenfor de sidste 65 år, og som har haft betydning for fiktions nutid. Som deltager skal man som del af sin rolleskrivning tage stilling til begivenhederne og udvælge en hændelserne der har haft betydning for, at jeres rolles liv er som det er i dag. Det betyder ikke at jeres rolle var til stede, eller dybt involveret – betydningen kan også være indirekte.
Begivenhederne er bevidst skrevet meget åbent for at give plads til jeres idéer, så I kan få lov til at komme med input til, hvad der egentlig skete. Hver hændelse tilbyder en ramme, men det er gennem jeres idéer, at historierne bliver kædet sammen mellem de forskellige storæter.
I er velkomne til at tage del i begivenhederne på lige den måde, der giver bedst mening for jer. I kan tage dem op fælles på holdet og blive enige om, hvordan jeres storæt havde indflydelse på de forskellige begivenheder, og derfra finde ud af hvilke personer der var til stede hvornår. Men det er lige så rigtigt at vælge begivenheder helt uafhængigt af sit hold eller som små delgrupper inde i hver storæt.
Når du tilmelder dig, opfordrer vi dig til at dele de perspektiver og versioner af hændelserne, du finder mest interessante. Fokuser ikke på, hvad andre måske kunne skrive, eller på om det nu passer med hvad andre storæter og spillere kunne tænke og skrive om begivenheden, men bidrag i stedet med de elementer, der giver mening fra dit perspektiv. Efterfølgende samler arrangørerne op på alle de fede input, der er kommet ind, og vil samle de forskellige tråde og væve dem sammen til en helhed, der giver mening i fiktionen.
50 e.Af. / 64 år siden
Invasionen fra Caledonia
Efter Arthurs fald stod Albion svagt, og riget blev gang på gang truet af fjender, der forsøgte at udnytte dets skrøbelighed. I begyndelsen var storæternes bånd stadig stærkt, og det runde bord var intakt, men med årene svækkedes alliancerne, da de stiftende riddere døde, og nye generationer kom til. For 64 år siden var båndene mellem storæterne så nedslidte, at det skabte en sårbar åbning, som hedningerne mod nord så deres snit til at udnytte, ved at angribe Albion.
Mange mistede livet, og store landområder blev plyndret, men i sidste øjeblik formåede storæterne at samle sig mod den fælles fjende og det endte i en årelang krig mod det nordlige rige Caledonia. Det blev den sidste gang, at alle storæter stod sammen for at beskytte riget, og for dem der husker det, er det en påmindelse om, hvad Albion kan opnå, når storæterne kæmper med ét fælles mål.
70 e.Af. / 44 år siden
En mystisk oplevelse i Broceliande
For 44 år siden rejste en broget gruppe af unge fra forskellig stand og slægt mod det sagnomspundne Broceliande. De var draget af eventyrlyst og af fortællingerne om den mystiske skov i hus Nimues lande, hvor det siges at mystiske og sælsomme kræfter herskede.
Men intet blev som forventet, for da flokken ankom til skovens kant, fandt de ikke det forunderlige sted, som de var blevet fortalt om som børn, men et dystert vildnis som både mennesker og dyr undgik. Alligevel fortsatte flere medlemmer af følget deres rejse, ind under de faretruende trækroner. Dem der snakkede åbent om deres frygt blev kaldt overtroiske, selvom de andre måske skulle have lyttet til dem, for eventyret endte med at få fatale konsekvenser.
Da følget omsider vendte tilbage, var de én person mindre, end da de drog ind i Broceliande. Ingen talte om, hvad der egentlig var sket, men det stod klart, at det, de havde oplevet, havde skabt et stærkt bånd mellem dem. Det blev et tavst løfte, og siden den dag var ingen af dem nogensinde fristet til at gøre nar af den gamle tro igen.
75 e.Af / 39 år siden
Det sidste bryllup mellem to storæter
For 39 år siden vakte et højpolitisk ægteskab mellem storæterne Lamorak og Bedevire stor uro i Albion. Ægteskabet skabte en markant magtforskydning og flere andre storæter var bekymrede for, at de to slægter ville ende med at dominere Albion. Festlighederne endte i kaos, da mistro og magtkampe kulminerede i åbne skænderier og ligefrem et mislykket forsøg på at annullere brylluppet. Efterfølgende har storæterne afholdt sig fra at indgå sådanne ægteskabelige alliancer, og forholdet mellem storæter er blevet så anspændt at det ville være næsten umuligt at stable på benene alligevel.
94 e.Af. / 20 år siden
En skandaløs turnering
For 20 år siden blev der afholdt en storslået turning i anledning af at storæten Dagonet efter lang tid med barnløshed endelig fik sig en arving. Turneringen samlede flere af Albions mest berygtede riddere, og hele riget blev inviteret til at overvære dysterne, og det blev da også bemærket, at flere storæter slet ikke mødte op – en tydelig mangel på respekt.
Turneringen blev dog en kort fornøjelse, da værterne måtte aflyse festlighederne efter blot én dag. Grove anklager om snyd og vanære fløj mellem ridderne og deres storæter, og det blev klart, at hvis turneringen fortsatte, ville det ende i håndgemæng eller deciderede blodsudgydelser, ikke bare blandt deltagerne, men også mellem de tilstedeværende storæter og deres følger.
Nogle sagde, at det var et ilde varsel for det nyfødte barn, at splid fulgte det så tidligt i dets liv, men naturligvis ikke i slægten Dagonets påhør.
96 e.Af / 18 år siden
Sidste rådslagning
Efter Kong Arthurs fald forblev det runde bord samlet, for sammen at regere over Albion, men som årene gik og storæternes grundlæggere gik bort, blev splittelsen for stor og stridighederne for mange. Det er nu 18 år siden, at storæternes overhoveder sidst holdt rådslagning på Camelot. Det sidste møde endte galt da hus Agravains overhoved anklagede hus Lancelot for at have tilladt barbarene fra det nordlige Caledonia at krydse deres grænser og plyndre langt ned gennem Albion. Storæten blev meget fornærmede over den æreskrænkende påstand og fremførte hurtigt deres sag, som lagde vægt på at hus Lancelot er dem der har ofret mest i krigen mod nord. Huset der har lidt siden deres forfader forrådte Kong Arthur, nægtede at lade sådan en ondsindet påstand stå uden konsekvens, men ingen af de andre storæter var klar til at straffe Agravain for deres anklage. Lancelot forlod det runde bord i raseri, og selvom nogle bakkede det sårede hus op, var der også mange der tav. Siden dengang har ingen formået at samle alle 14 storæter, på trods af flere forsøg, og mistilliden mellem husene er kun vokset siden da.
siden 108 e.Af / seneste 6 år
Uenigheder om grænser
Der har været flere stridigheder om lensgrænsen de seneste år. Flere og flere vasalhuse der der deler grænser, har i løbet af de sidste år taget sig friheder, såsom at fiske på den forkerte side af åen, sætte sine får på græs eller jage på de andres land. Det har ført til meget anspændte situationer på tværs af Albion, og flere steder ligger truslen om væbnet konfrontation i luften.
Vasalhusene sværger troskab til Albions storæter, men ingen storæt har endnu taget ansvar for deres vasallers aggressive adfærd, og beskyldes af mange for at være for passive. De fleste storæter hævder, at deres vasaller handler inden for deres rettigheder, eller på egen hånd, og uden storætens indblanding. Lige meget hvad er riget i problemer, for enten trækker storæterne selv i trådene, og kaster brænde på bålet, eller også er de ved at miste kontrollen med deres undersåtter.
Flere storæter har krævet en fuldtallig samling af det runde bord for at løse problemerne, men indtil videre har ingen formået at samle Albions fragmenterede storæter i samme rum. Indtil nu.
110 e.Af / 4 år siden
Søgen efter Avalon
For 4 år siden organiserede en gruppe adelsfolk en ekspedition, der havde til formål at finde vejen til den mytiske ø Avalon, for måske at bringe klarhed om Kong Arthurts skæbne. Ekspeditionen vakte stor debat blandt Albions adel og gejstlige, og mange så den som dumdristig, nytteløs og en farlig selvmordsmission. På den anden side var der dem, der så det som både pligt og nødvendighed at opsøge Avalon, som et sidste forsøg på at redde et rige, der var tvunget i knæ af stridigheder.
I sidste ende satte ekspeditionen sejl mod vest, men indtil videre er ingen vendt tilbage med nyheder. Flere storæter har medlemmer, der aldrig vendte hjem fra denne færd, og deres usikre skæbne har givet anledning til interne familiefejder. Nogle føler sig fravalgt og efterladt af de forsvunde, mens andre søger svar eller bebrejder dem, der måske støttede missionen til at starte med.
112 e.Af / 2 år siden
En retssag om et forsvundet relikvie
For tre år siden mistede storæten Tristan et relikvie af stor betydning, en smuk udskåret lut nedarvet fra selveste Tristan. Efter uger med intens søgen og mange beskyldninger mod rivaliserende storæter blev relikviet endelig bragt tilbage af en bonde, der tilhørte en anden storæt. Bonden hævdede at have fået det af en gruppe sortklædte ryttere, hvis beskrivelser ikke stemte overens med nogen fra de mistænkte storæter.
Sagen udviklede sig hurtigt til en større retssag, hvor flere uafhængige storæter var dommere og forsøgte at afdække sandheden. Trods den store opmærksomhed og flere mistanker lykkedes det aldrig at identificere gerningspersonerne. Storæten fik sit relikvie tilbage, og retten forsøgte at lægge låg på hele affæren, men mistanken om slet spil, mystiske kræfter og hemmelige aftaler lever videre.
363 dage siden
Et spil om hoveder
Historien om Gawains møde med den grønne ridder, er et populært emne for Albions skjalde, men i dag regnes den grønne ridder for en mytisk skikkelse, på linje med drager, hekse og trolde. Nu bruges fortællingen mest som et eksempel, for at minde folk om ikke at handle overilet og at være ærlig. For det meste.
For næsten et år siden var flere storæter samlet til gilde i anledning af midsommeren. Der var mad og drikke i rigelige mængder, og festen fortsatte til langt ud på natten. Om morgenen stod det klart at en ung bagersvend var forsvundet, og da nogle tjenestefolk senere samme dag fandt hans hovedløse lig, gjorde de en foruroligende opdagelse. På hans bryst var ordene “Slag givet bliver gengældt ligeså” skåret ind i kødet. Gerningspersonerne blev aldrig fundet, og hændelsen blev af mange afskrevet som en leg, der måtte have taget en tragisk drejning. Nu nærmer årsdagen sig for den unge mands død, og den falder samme dag som hele Albions adelstand er samlet. Nogle kan måske mærke samvittigheden banke på, og enkelte kigger sig måske en ekstra gang over skulderen, men heldigvis er historien om den grønne ridder blot overtro.
6 måneder siden
Ekspeditionen til Ødemarken
I det skæbnesvangre øjeblik, hvor Balyn gennemborede Mordreds legeme og endte hans oprør, blev der plantet et mørkt frø i Albions hjerte. Nogle siger, at Mordreds sorte blod forgiftede jorden, andre at det var Balyns forbandede spyd der bar skylden, og andre igen, at det var Herrens straf for den uhellige fejde, der havde ledt til dette øjeblik. Uanset sandheden, har der siden den dag spredt sig en sygdom fra det sted, der gør landet goldt og ufrugtbart, og Camlann er nu en ufrugtbar ødemark.
Siden dengang er der nogen, der har forsøgt at forstå og forhindre forbandelsen. Det er et hårdt og utaknemmeligt arbejde, der foregår i det skjulte, da mange blandt storæterne helst vil glemme den mørke tid, og alt hvad der skete dengang.
Studiet af ødemarken kræver feltundersøgelser og lange nætter i storæternes arkiver, og foregår på tværs af flere storæter, også nogle der til dagligt strides. Dem der udfører det er godt tilfredse med at arbejde uset, for deres studier ville af nogen blive kaldt ukristelige.
For et halvt år siden organiserede og gennemførte flere medlemmer af den hemmelige orden en mission, der førte dem dybt ind i ødemarken, for at undersøge de mystiske kræfter, der hviler der. Hvad de fandt i ødemarkens hjerte har ført til mange ophedede diskussioner, men ingen kan endnu forklare hvad deres fund betyder.
3 måneder siden
En fejlslagen gralsfærd
For tre måneder siden vendte en gruppe riddere og deres følger hjem til hver deres storæt efter en ni måneder lang og forgæves søgen efter den hellige Gral. På trods af at gralsfærden af mange anses som forgæves og uopnåelig, troede de fast på deres sag og rejste ud, trods manges hån og hovedrysten.
Hjemkomsten blev dog ingen triumf – kun tavse blikke og anklager om dårlig dømmekraft ventede dem, da de vendte tomhændede tilbage. For de fleste var det blot endnu et bevis på naiv dårskab, men de tilbagevendende deler nu en hemmelighed og et bånd, som de selv knap nok forstår.